Skals Lokal historiske arkiv. Det lokalhistoriske arkiv i Skals er en forening med ca. 220 medlemmer. Foreningens indtægter er medlemskontingent samt tilskud fra Viborg Kommune. Arkivet arbejder med registrering, behandling, arkivering af indleverede materiale, samt servicering af arkivets gæster. Besvarelse af mail henvendelser varetages af bestyrelsen. Har i historiske spørgsmål om personer, bygninger eller er i besiddelse af fotografier, dokumenter, malerier som i mener kan have interesse for Lokalhistorisk arkiv i Skals, bedes i kontakte os. Vi scanner gerne disse. Vi modtager også gamle protokoller fra foreninger, samt slægtsbøger fra private.
Vedtægter
for
Lokalhistorisk Forening for Skals og Omegn
§ 1 Navn, hjemsted og stiftelse
-
Foreningens navn er Lokalhistorisk Forening for Skals og Omegn og dens hjemsted er Skals i Viborg Kommune. Foreningen er stiftet den 27. februar 1991.
§ 2 Foreningens formål og opgaver
-
Foreningens formål er at udbrede kendskabet til og forståelsen for kulturhistorien og de kulturhistoriske værdier i Skals sogn og omegn.
Skals Lokalhistoriske Arkiv, Ejstrupvej 18C, 8832 Skals,
er åbent hver onsdag kl. 14-17. Telefon 87 76 88 94 – e-post: skals.arkiv@gmail.com
2.1 . Foreningen er repræsenteret med 2 medlemmer i Viborg Kommunes Lokalhistoriske Arkivs,styrelse, kaldet Arkivudvalget.
-
Foreningen arbejder for at skaffe økonomisk grundlag for Skals Lokalhistoriske Arkiv, der iøvrigt drives for midler tilvejebragt gennem tilskud fra det offentlige, institutioner, virksomheder, foreninger og private.
-
Foreningen forestår indsamling, registrering og bevaring for Skals Lokalhistoriske Arkiv af arkivalier, billeder, billed- og lydoptagelser, trykt materiale og andre data uanset medium af ikke statslig proveniens med tilknytning til Skals sogn og omegn. Dette sker i overensstemmelse med standardinstruks for ledere af lokalhistoriske arkiver, udgivet af Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA).
-
Det indsamlede materiale stilles under opsyn til rådighed for offentligheden efter de gældende regler for tilgængelighed. Materialet betragtes som offentlig eje, og dets forbliven som sådan garanteres.
§ 3 Medlemmer
-
Som medlemmer kan optages alle interesserede. Foreninger, institutioner og virksomheder kan optages med rettigheder svarende til et person- eller husstandsmedlemsskab.
§ 4 Generalforsamling
-
Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i januar kvartal.
-
Der indkaldes til generalforsamling med to ugers varsel ved annoncering i de lokale blade eller ved direkte henvendelse til medlemmerne.
-
Den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:
-
Valg af dirigent
-
Beretning
-
Regnskab
-
Kontingent
-
Valg
-
Indkomne forslag
-
Eventuelt
-
Forslag til punkt 7 skal være bestyrelsen i hænde senest en uge før generalforsamlingen.
-
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når bestyrelsens flertal ønsker det eller en tredjedel af medlemmerne fremsætter skriftlig begæring herom.
-
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes inden en måned efter at begæring herom er fremsat og indkaldes med motivering for dens afholdelse i øvrigt som en ordinær generalforsamling.
-
Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Stemmeretten for et medlemskab, baseret på kontingent for husstanden, kan maksimalt udøves af 2 tilstedeværende personer. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
§ 5 Foreningens og arkivets ledelse
-
Foreningens og arkivets opgaver varetages af en bestyrelse på 5 medlemmer. Desuden vælges der 2 suppleanter til bestyrelsen, 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.
-
Revisorsuppleanten og bestyrelsessuppleanterne vælges for et år, medens øvrige valg gælder for to år. Dog afgår i lige år 2 og i ulige år 3 medlemmer af bestyrelsen. 1 revisor afgår hvert år.
Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, arkivleder, kasserer og sekretær. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Der føres protokol over møderne. Bestyrelsen udpeger af sin midte 1 medlem, der sammen med arkivlederen, skal repræsentere foreningen i Arkivudvalget.
§ 6 Kontingent, regnskab og revision
-
Foreningens medlemmer betaler et årligt kontingent, der kan være et kontingent for husstanden eller et kontingent for enkeltperson.
-
Kontingentets størrelse fastsættes af generalforsamlingen. Endvidere kan der modtages og tilvejebringes bidrag fra anden side.
-
Foreningens regnskabsår følger kalenderåret. Regnskabet revideres af de valgte revisorer.
§ 7 Vedtægtsændring
-
Ændring af vedtægterne kan ske med simpelt stemmeflertal ved en generalforsamling, hvor forslag herom har været på dagsordenen.
§ 8 Foreningens opløsning
-
Opløsning af foreningen kan ske med simpelt stemmeflertal ved to på hinanden med mindst to ugers mellemrum følgende generalforsamlinger, hvor forslaget har været på dagsordenen.
§ 9 Samlingernes og formuens anvendelse
-
Ved foreningens opløsning anbringes arkivets samlinger efter aftale med Arkivudvalget, alternativt Viborg Kommune, så deres forbliven i offentlig eje og deres offentlige tilgængelighed er garanteret. Foreningens formue og inventar m.v. anvendes efter generalforsamlingens bestemmelse.
Således vedtaget ved generalforsamlingen den 21. Marts 2012
Vedtægter af 10.marts 2004 er hermed udgået.